Når man siger estisk musik, tænker de fleste på enkelthedens store mester, Arvo Pärt, som også er den mest kendte nulevende, estiske komponist. Men i årene efter år 2000 er også Tõnu Kõrvits’ smukke musik kommet til, og ham kan du stifte nærmere bekendtskab med på Ugens Album.
Det er Tallinn Kammerorkester, der spiller. Desuden medvirker Estisk Filharmonisk Kammerkor med solister og dirigent Risto Joost. Tõnu Kõrvits og Risto Joost er venner, og faktisk udspringer Ugens Album af en idé, de talte om sammen: At udvide repertoiret af værker for kor og strygeorkester. De var enige om, at stemmer og strygere klinger godt sammen, og ærgerlige over, at der ikke fandtes mere musik for den kombination.
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/vi-anbefaler/nyt-stort-klassisk-hit-korvits-har-potentialet